top of page

Acerca de

291135148_10160468889277053_4342809908300085910_n.jpg
skoqk21g.jpg

"FAN" vedtægter 

VEDTÆGTER

1. Navn og hjemsted
1.1 Foreningens navn er Foreningen Adventure Network.
1.2 Foreningens hjemsted er Københavns Kommune.


2. Formål
2.1 Foreningens formål er at fremme medlemmernes interesse i at dyrke
ekstraordinære sports- og oplevelsesaktiviteter til vand, til lands og i
luften og herigennem møde og dyrke fællesskabet med ligesindede.

2.2 Foreningens formål er endvidere gennem udvalgte aktiviteter at aner-
kende og hædre indsatsen ydet af veteraner fra forsvar, politi, brand-
væsen, civilt beredskab o.l. og støtte disse veteraner samt andre vel-
gørende formål, som bestyrelsen finder anerkendelsesværdige.

2.3 Formålene opnås ikke på basis af frivilligt arbejde alene, men primært

ved at outsource administration og gennemførelse af aktiviteter til Ad-
venture Network ApS, som er foreningens faste samarbejdspartner.

 

3. Medlemskab
3.1 Som medlem kan optages enhver fysisk person, der er fyldt 18 år, samt
enhver virksomhed eller anden juridisk person.

3.2 Indmeldelse sker efter ansøgning til bestyrelsen, som enten kan

acceptere eller give afslag på ansøgningen afhængigt af, om ansøgeren

findes egnet eller uegnet til at deltage i foreningens fællesskab.

3.3 Afslag på ansøgning om indmeldelse fordrer, at ansøgeren af

bestyrel-sen antages ikke at kunne leve op til foreningens vedtægter, adfærds-
kodeks eller andre regler, eller at der foreligger andre særlige grunde,

uden at der herved diskrimineres på baggrund af køn, race, hudfarve,
religion, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller
national, social eller etnisk oprindelse.
3.4 Afslag på ansøgning om indmeldelse begrundes og meddeles skriftligt
og kan af ansøgeren appelleres til den ordinære generalforsamling,
hvor der stemmes om medlemskabet. En appel skal indgives skriftligt
og være modtaget af et bestyrelsesmedlem inden udløbet af en måned
fra bestyrelsens afsendelse af meddelelse om afslag, da bestyrelsens
beslutning ellers er endelig. En appel har ikke opsættende virkning.

3.5 Udmeldelse sker ved meddelelse til bestyrelsen med en måneds varsel
til udgangen af en kontingentperiode.
3.6 Bestyrelsen kan fastsætte nærmere bestemmelser om procedurerne
for indmeldelse og udmeldelse.

3.7 Medlemskab fordrer betaling af kontingent, som fastsættes af gene-
ralforsamlingen, og som kan differentieres afhængigt af medlemstype

og tilknytning til et eller flere af foreningens afdelinger eller udvalg.
3.8 Bestyrelsen beslutter indbetalingstermin og opkrævningsform og kan
til enhver tid vælge at betragte manglende betaling som opsigelse af
medlemskab.
3.9 Medlemmer skal overholde foreningens vedtægter, adfærdskodeks og

andre regler og må ikke ved sin adfærd, herunder tidligere adfærd, el-
ler omdømme være til skade for foreningen.

3.10 Bestyrelsen kan udelukke et medlem fra foreningen midlertidigt (su-
spension) eller permanent (eksklusion), hvis medlemmet ikke opfyl-
der sine medlemsforpligtelser, jf. herunder pkt. 3.9, men skal foretage

en høring af medlemmet, inden der træffes endelig beslutning.

3.11 Idømt straf eller disciplinære sanktioner, sigtelse eller tiltale for ulov-
lige aktiviteter eller viden om sådanne kan altid efter bestyrelsens vur-
dering begrunde udelukkelse, hvad enten det er medlemmet selv, der

er straffet, disciplineret eller har udøvet ulovlige aktiviteter, eller det
er elementer af en gruppe, som medlemmet har tilknytning til.
3.12 Udelukkelse begrundes og meddeles skriftligt og kan af medlemmet
appelleres til førstkommende generalforsamling, hvor der stemmes
om udelukkelsen. En appel skal indgives skriftligt og være modtaget
af et bestyrelsesmedlem inden udløbet af en måned fra bestyrelsens
afsendelse af meddelelse om udelukkelse, da bestyrelsens beslutning
ellers er endelig. En appel har ikke opsættende virkning.

 

4. Generalforsamlingen

4.1 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed i alle anlig-
gender, medmindre andet fremgår af disse vedtægter.

4.2 Ordinær generalforsamling afholdes fysisk og/eller virtuelt en gang
om året inden udgangen af juni måned.
4.3 Til ordinær generalforsamling indkalder bestyrelsen alle foreningens
medlemmer med mindst seks ugers varsel, og med indkaldelsen skal
følge en foreløbig dagsorden, det reviderede årsregnskab og oplysning
om, at forslag fra medlemmerne skal modtages af bestyrelsen senest
fire uger før generalforsamlingen for at blive medtaget i den endelige

dagsorden. Bestyrelsen udsender herefter den endelige dagsorden se-
nest to uger før generalforsamlingen.

4.4 Dagsordenen for en ordinær generalforsamling skal mindst omfatte
følgende punkter:
(1) Valg af dirigent
(2) Bestyrelsens beretning
(3) Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab

(4) Forelæggelse og godkendelse af budget og kontingentsatser
(5) Behandling af indkomne forslag fra medlemmerne
(6) Valg af bestyrelse
(7) Valg af revisor
(8) Eventuelt
4.5 Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen ønsker

det, eller når en femtedel af foreningens stemmeberettigede medlem-
mer skriftligt anmoder bestyrelsen om indkaldelse til ekstraordinær

generalforsamling med angivelse af det emne, som kræves behandlet.

4.6 Til ekstraordinær generalforsamling indkalder bestyrelsen alle for-
eningens medlemmer med mindst to ugers varsel, dog skal general-
forsamlingen afholdes senest fire uger efter modtagelse af medlems-
krav om afholdelse af ekstraordinær generalforsamling, jf. pkt. 4.5.

4.7 Dagsordenen for en ekstraordinær generalforsamling skal mindst om-
fatte følgende punkter:

(1) Valg af dirigent
(2) Behandling af emner, der er årsag til generalforsamlingen
(3) Eventuelt
4.8 Adgang til generalforsamlingen har alle foreningens medlemmer og
personer, der er indbudt af bestyrelsen.
4.9 Stemmeret på generalforsamlingen har alle foreningens medlemmer,

som har været medlem i mindst et halvt år, og som ikke er i kontin-
gentrestance. Der kan dog kun stemmes ved personligt fremmøde.

4.10 Beslutninger på generalforsamlingen træffes med almindeligt stem-
meflertal, medmindre andet er bestemt i vedtægterne. Vedtægtsæn-
dringer fordrer dog, at mindst to tredjedele af de afgivne stemmer er

for forslaget om vedtægtsændring.
4.11 Beslutningsdygtig er generalforsamlingen, når den er lovligt indkaldt
iht. vedtægterne, uanset antallet af fremmødte medlemmer.
4.12 Dirigenten, der vælges af generalforsamlingen, og som ikke må være
medlem af bestyrelsen, leder generalforsamlingen og afgør spørgsmål
om afstemninger, herunder afstemningsformen.
4.13 Bestyrelsen sørger for, at der som minimum tages beslutningsreferat
af generalforsamlinger, som forelægges dirigenten til godkendelse.


5. Bestyrelsen

5.1 Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer forenin-
gen i alle forhold.

5.2 Bestyrelsen består af 3-5 medlemmer, hvoraf et medlem vælges af ge-
neralforsamlingen som formand, og vælges for to år ad gangen.

5.3 Valgbare til bestyrelsen er medlemmer, som har stemmeret på gene-
ralforsamlingen, og som er eller kan blive vandelsgodkendt af politiet.

5.4 Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst to af dens medlem-
mer inkl. formanden er til stede, hvis bestyrelsen består af 3

medlemmer, eller når mindst 3 medlemmer inkl. formanden er til
stede, når bestyrelsen består af 4 eller 5 medlemmer.
5.5 Bestyrelsen træffer beslutninger med almindeligt stemmeflertal, og i
tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
5.6 Mister et bestyrelsesmedlem sin valgbarhed, jf. pkt. 5.3, i løbet af sin
valgperiode, må medlemmet udtræde af bestyrelsen.
5.7 Bestyrelsen afholder møder fysisk og/eller virtuelt med den frekvens,
som bestyrelsen finder hensigtsmæssig.
5.8 Bestyrelsesformanden indkalder til bestyrelsesmøderne med rimeligt
varsel, medmindre bestyrelsen har fastlagt mødedatoerne i forvejen,
og sørger for, at der som minimum tages beslutningsreferat af møder.
5.9 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden i øvrigt.


6. Afdelinger og udvalg
6.1 Bestyrelsen kan ved skriftlig instruks oprette afdelinger til varetagelse
af løbende aktiviteter og udvalg til løsning af tidsafgrænsede opgaver.

6.2 Bestyrelsen træffer bestemmelse om en afdelings ledelse og sammen-
sætningen af et udvalg, herunder om foreningens medlemmer skal

have indflydelse herpå, og bestyrelsen beslutter, inden for hvilke ram-
mer afdelingens ledelse eller udvalget kan disponere, herunder om af-
delingens ledelse eller udvalget kan disponere over foreningsmidler.

6.3 Bestyrelsen kan til enhver tid afsætte eller udskifte en afdelings le-
delse eller medlemmer af et udvalg, ligesom bestyrelsen til enhver tid

kan opløse en afdeling eller et udvalg, dog i alle tilfælde under behørig
hensyntagen til den aktivitet eller opgave, som varetages eller løses af
afdelingen eller udvalget, og de involverede medlemmer.


7. Tegningsret og hæftelse
7.1 Foreningen tegnes af formanden, dog således at tegningsretten ved

køb, salg eller pantsætning af fast ejendom samt låneoptagelse er be-
tinget af generalforsamlingens godkendelse.

7.2 Medlemmerne hæfter ikke personligt for foreningens gæld eller andre
forpligtelser.


8. Regnskab og revision
8.1 Foreningens regnskabsår er kalenderåret.

8.2 Bestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af et årsregnskab, som se-
nest den 1. februar efter regnskabsåret sendes til foreningens revisor.

8.3 Bestyrelsen kan antage en regnskabskyndig til at stå for foreningens
løbende bogholderi og regnskabsførelse.
8.4 Foreningens revisor reviderer årsregnskabet for at påse, at indtægter
og udgifter er udtryk for rimelige dispositioner, og at årsregnskabet er
regnskabsmæssigt korrekt. Revisoren forsyner årsregnskabet med en
påtegning om resultatet af revisionen og returnerer det til bestyrelsen

senest den 1. april efter regnskabsåret. Revisoren har til enhver tid ad-
gang til at se foreningens bogholderi og beholdninger.

8.5 Bestyrelsen udsender årsregnskabet til medlemmerne sammen med
indkaldelsen til den ordinære generalforsamling mhp. bestyrelsens
forelæggelse og generalforsamlingens godkendelse af årsregnskabet.


9. Opløsning
9.1 Foreningen kan kun opløses ved en generalforsamlings beslutning,
hvortil kræves, at to tredjedele af foreningens stemmeberettigede

medlemmer er til stede, og at mindst tre fjerdedele af de afgivne stem-
mer er for forslaget om opløsning.

9.2 En generalforsamlings beslutning om opløsning af foreningen er be-
tinget af, at samme generalforsamling bestemmer, til hvilke velgø-
rende formål foreningens overskydende formue skal doneres.

9.3 Bestyrelsen er ansvarlig for at gennemføre beslutningen om opløsning
og i denne forbindelse sørge for, at foreningens aktiver realiseres, at

foreningens forpligtelser bringes til ophør, og at foreningens gæld be-
tales, forinden den overskydende formue udbetales i overensstem-
melse med generalforsamlingens bestemmelse herom, jf. pkt. 9.2.

Således vedtaget på foreningens ordinære generalforsamling den 30. juni 2022.

Som dirigent:

Niels Jørn Friborg

bottom of page