top of page

AFSTED PÅ EVENTYR

Mit første eventyr i en varmluftsballon, med Adventure Network


Vi mødes i morgen i Avedøre kl. 06.45 lød beskeden.

Planen var lagt og vejret var perfekt, så vi satte kurs mod Sorø med den lukkede trailer efter bilen.

Vores plan var at sætte ballonen op fra en græsplæne midt i Sorø by, og vi havde en forventning om at vinden ville bære os stik syd.


Vi ankom til stedet hvor vi skulle sætte ballonen op, og jeg var ret spænd på hvordan det skulle foregå, da jeg ofte har spekuleret på hvordan man klargøre det hele til flyvning.


Der blev sendt en lille prøveballon op, for lige at kontrollere at vinden nu også var som vi regnede med. Selve ballonen blev bredt ud på jorden, og spændt fast til kurven som havde fået monteret sin brænder, og var blevet lagt ned. Herefter brugte vi en stor medbragt blæser til at fylde ballonen med kold luft, så den blev spilet godt ud, det var et fantastisk syn, at se den store ballon rejse sig. Nu blev brænderen tændt, og der blev blæst varm luft ind, hvilket resulterede i at ballon og kurv stille og roligt rejste sig op, og for en sikkerhedsskyld var kurven spændt fast til bilen, så den ikke skulle smutte fra os ved et uheld.

Flaskerne med gas var fyldt og kontrolleret, og vi var klar til at lette.

Da jeg aldrig havde fløjet i ballon før, fik jeg en fin sikkerhedsgennemgang mens vi pakkede ud.


Så var alt klar og vi hoppede 3 mand op i kurven, og det var tid til afgang. Sikkerhedslinen der holdt ballonen blev løsnet og der blev blæst op for brænderen, mens jeg vinkede til skippers bror, der blev tilbage, for at agere følgebil (Tak for det)


Op op op, der gik ikke længe så var vi fri af de omkringliggende bygningers skygge, og vi blev ramt at den fine morgensol. Vinden tog os ind over byen og inden længe kunne vi nyde synet af skovene og søerne, der blev kastet er fantastisk lys på Akademiet som også gav nogle gode billeder.

Fra luften kunne vi se, at der var skrevet Herlufsholm på græsplænen foran Akademiet, så jeg tænker at eleverne fra Sorø planlægger en bytter som man siger.


Vinden førte os nu ud over den store sø, som næsten var frossen, der var kun enkelte steder i søen hvor der stadig var åbent vand, hvilket resulterede i, at hundredvis af ænder havde samlet sig for at få adgang til den sidste smugle åbne vand.

Turen fortsatte over skove, marker og en golfbane, det var fantastisk at stå i kurven og nyde stilheden, mens naturen stille og rolig passerede under os.

Vi kunne observere hvordan rådyr og dådyr bevægede sig i landskabet, når de opdagede at vi kom svævende, og det var sjovt at se en gåseflok komme flyvende, når man nærmest var i samme højde.


Vores flyvetid var 63 minutter, og vi nåede en max højde på 1820 Fod.

Turen var nu næsten slut, og vi havde kontakt med følgebilen, så alt var godt. Skipper satte ballonen med stor præstation og nøjagtighed på en græsplæne der lå i forlængelse af en gårdsplads, da vi så var tæt ved vejen. Allerede på vej ned, var gårdens beboere kommet ud, de havde opdaget os på lang afstand, og vi kunne derfor nemt råbe ned og få vores landingstilladelse.

Da vi var landet, fik vi ret hurtigt pakket det hele sammen, hvor efter det var tid til ballondåb da det jo var min første tur.


Dåben bestod i, at man skulle lade sig smykke med friskplukkede markblomster, lade sig på kaste den gode jord fra landingsstedet og slutteligt overhælde med den under farten indviede ballonvand, hvorpå jeg kunne modtage dåben og mit nye ballonnavn ”Markbaron af Vinstrup”



Mit første balloneventyr var slut, men det bliver absolut ikke den sidste.


Tak til de 3 gutter fra netværket, for at gøre denne tur mulig.












117 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page